Ørreden kan let forveksles med flere andre af vore laksefisk. Ørreder har som regel flere sorte pletter under sidelinjen og på gællelåget end laksen. Og så er haleroden højere og kraftigere hos ørreden. Fra regnbueørreden kendes ørreden lettest på, at de sorte pletter ikke er nær så talrige og ikke i samme grad går ud på ryg- og halefinne. Regnbueørred-yngel kendes fra ørredynglen på de kortere brystfinner og den mere buttede kropsform. Ørreden kendes fra pukkellaksen på, at pukkellaks har aflange sorte pletter på halefinnen. Fra sølvlaksen kendes ørreden bl.a. på, at sølvlaks mangler pletter under sidelinjen.

Nogle ørreder lever hele livet i ferskvand, mens andre vandrer ud i havet og kommer tilbage til ferskvand for at yngle. Ørreder i vandløb æder en lang række insektlarver og voksne insekter, krebsdyr, vandløbssnegle, igler samt landinsekter og edderkopper, der falder ned på vandets overflade. De æder også mindre fisk, f.eks. regnbueørreder, ørreder og hundestejler. I havet består føden af børsteorme og tanglopper samt en lang række fisk, som sild, brisling, torsk, tobiser og kutlinger. Ørreder gyder som hovedregel i vandløb fra november til januar, og som regel dér hvor de selv er vokset op. Ørreder kan i sjældne tilfælde blive op til 15 år gamle, men den ældste kendte fisk fra naturen var så gammel som 38 år.

Ørreder er overvejende vandløbsfisk, men de er tilpasningsdygtige og findes derfor i meget forskellige vande, herunder i søer og i havet. I havet er ørrederne primært udbredt i de kystnære områder, og det er sjældent, at man finder ørreder på mere end 15-20 meters dybde.

Meget almindelig i salt-, brak-, og ferskvand over hele landet. Derudover benyttes ørreden i dambrug og put-and-take-søer.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Ørred. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arten danner forskellige økologiske former (ikke underarter), som kaldes for henholdsvis havørred (der vandrer ud i havet), søørred (der vandrer ud i søer) og bækørred (standform, der forbliver i vandløb).