Brislingen har en rygfinne, hvor forkanten flugter med forkanten af bugfinnerne eller sidder lidt længere tilbage, mens forkanten af sildens rygfinne sidder længere fremme end forkanten af bugfinnerne. Sardinen har mørke pletter langs siden (ofte lidt svære at se), tre til fem furer på gællelåget og et indhak midt på overkæben, som silden mangler. Majsild og stavsild har ligeledes et tydeligt indhak i midten af overkæben, hvor spidsen af underkæben passer. Og så kan de ofte genkendes på størrelsen, idet de bliver helt op til henholdsvis ca. 60 og 80 cm.

Føden består især af små krebsdyr, men også af bl.a. pilorme og fiskeyngel. Silden er en stimefisk, og stimerne kan vandre over store afstande. Eksempelvis kan sild, der om foråret gyder ved Norges kyst, vandre helt til Island for at søge føde. Når de kommer tilbage til den norske kyst, har de tilbagelagt ca. 1.600 km. Fiskene tåler store udsving i saltholdighed og findes derfor også i brakvand. Nordsøsild kan blive op til ca. 20 år gamle.

Lever normalt i de frie vandmasser fra kysten ud til 250 meters dybde, men kan træffes ned til ca 1.100 meters dybde. Sildene opholder sig på dybere vand om vinteren end om sommeren.

Meget almindelig i alle vore farvande, herunder i fjordene.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Sild_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).