Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

Vores største sildefisk. Bagkanten af overkæbebenet når omtrent til øjets bagkant. Overkæben har en fordybning i midten, hvori underkæbens spids passer. Øjnene har såkaldte fedtlåg (en tyk gennemsigtig membran) hen over den forreste og bageste del af øjet. Skællene er tynde, løstsiddende, forholdsvis små og sidder i et uregelmæssigt mønster på siderne, så de er svære at tælle. Normalt er der langs siden 60-90 skæl. Ryggens farve er oftest dyb blå, men kan også være grønbrun. Normalt er der en stor mørk plet ved bagkanten af gællelåget, men den kan mangle. Der kan også være yderligere en til fem svagere mørke pletter langs siden, men disse træder ofte kun frem, når fisken er død og skællene fjernet. Kan normalt blive op til 70 cm, maksimalt 80 cm, og veje op imod 4 kg.

Forvekslingsmuligheder

Hos stavsilden sidder skællene i et regelmæssigt mønster, mens mønsteret hos majsilden er uregelmæssigt. Fra de øvrige arter i sildefamilien herhjemme (brisling, sardin og sild) kendes majsilden (og for de fleste karakterer også stavsilden) på en kombination af følgende karakterer: et tydeligt indhak i midten af overkæben, hvor spidsen af underkæben passer, et furet gællelåg, nul til seks sorte pletter langs siden, et tydeligt, gennemsigtigt fedtlåg over den forreste og bageste del af øjet (næsten usynligt hos de andre), og et overkæbeben hvis ende flugter omtrent med bagkanten af øjet. Endelig er majsild og stavsild de eneste af vores sildefisk, der bliver længere end 40 cm.

Biologi

Majsilden yngler i ferskvand og vokser op i havet. I havet lever majsilden fortrinsvis af zooplankton som vandlopper, lyskrebs og pungrejer. Desuden æder den lidt større krebsdyr og småfisk. I ferskvand indtager de voksne fisk ikke føde på deres vej frem og tilbage til gydepladserne. De vender tilbage til de vandløb, hvor de selv er klækket, og gydningen finder sted i maj-juni. Efter gydningen vandrer de voksne majsild nedstrøms, men hovedparten dør, inden de når havet. Ynglen, som opholder sig de første måneder af deres liv i ferskvand, lever her af forskellige planktoniske krebsdyr og af insektlarver. Kan blive op til otte år.

Levested

I havet har arten en overvejende kystnær udbredelse på vanddybder på 10-150 meter. Den er dog registreret på dybder helt ned til 300 meter. Når fiskene skal gyde, trækker de ind i større vandløb.

Udbredelse

En meget sjælden gæst i danske farvande og ikke dokumenteret siden 1993.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo