Hos stavsilden sidder skællene i et regelmæssigt mønster, mens mønsteret hos majsilden er uregelmæssigt. Fra de øvrige arter i sildefamilien herhjemme (brisling, sardin og sild) kendes majsilden (og for de fleste karakterer også stavsilden) på en kombination af følgende karakterer: et tydeligt indhak i midten af overkæben, hvor spidsen af underkæben passer, et furet gællelåg, nul til seks sorte pletter langs siden, et tydeligt, gennemsigtigt fedtlåg over den forreste og bageste del af øjet (næsten usynligt hos de andre), og et overkæbeben hvis ende flugter omtrent med bagkanten af øjet. Endelig er majsild og stavsild de eneste af vores sildefisk, der bliver længere end 40 cm.

Majsilden yngler i ferskvand og vokser op i havet. I havet lever majsilden fortrinsvis af zooplankton som vandlopper, lyskrebs og pungrejer. Desuden æder den lidt større krebsdyr og småfisk. I ferskvand indtager de voksne fisk ikke føde på deres vej frem og tilbage til gydepladserne. De vender tilbage til de vandløb, hvor de selv er klækket, og gydningen finder sted i maj-juni. Efter gydningen vandrer de voksne majsild nedstrøms, men hovedparten dør, inden de når havet. Ynglen, som opholder sig de første måneder af deres liv i ferskvand, lever her af forskellige planktoniske krebsdyr og af insektlarver. Kan blive op til otte år.

I havet har arten en overvejende kystnær udbredelse på vanddybder på 10-150 meter. Den er dog registreret på dybder helt ned til 300 meter. Når fiskene skal gyde, trækker de ind i større vandløb.

En meget sjælden gæst i danske farvande og ikke dokumenteret siden 1993.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.