Hos majsild og stavsild når overkæbens bagkant tilbage til bagkanten af øjet, mens den kun når tilbage til omtrent midt under øjet hos sardinen. Og så bliver sardinen kun op til ca. 30 cm, mens stavsild og majsild kan blive op til henholdsvis ca. 60 og 80 cm. Sild og brisling mangler både sardinens mørke pletter langs siden (ofte lidt svære at se) og sardinens indhak midt på overkæben.

Føden består af krebsdyr, fiskeæg og -larver. Føden indtages ved at vandet filtreres gennem gællegitteret, men fiskene snapper også aktivt efter enkelte større byttedyr. Sardiner er forholdsvis varmekrævende stimefisk. Stimerne kan bestå udelukkende af sardiner, men ofte blander de sig med andre arter, f.eks. sild. Sardiner foretager fødevandringer mod nord om sommeren og om efteråret, så det er især på den tid, at de træffes ved Danmark. Yngler fra april til juli og så vidt vides ikke i dansk farvand. Kan blive op til 15 år, men de fleste steder ikke ældre end 10 år.

Lever i havets frie vandmasser, især fra overfladen til 55 meters dybde og i sjældne tilfælde ned til 150 meters dybde.

Forholdsvis sjælden i danske farvande. Arten er mest udbredt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Fra tid til anden træffes den også i vore fjorde.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.