#89818 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Lakseordenen / Laksefamilien / Salmo /

En mellemstor til stor fisk. Kroppen og haleroden er slank. Hovedet er relativt kort og længst hos kønsmodne hanner, der udvikler en stærkt kroget underkæbe i yngletiden. Mellem rygfinnen og halefinnen findes en stråleløs fedtfinne. Farven varierer meget. Når yngel og ungfisk opholder sig i vandløbene, er de brogede. Grundfarven er gulgrøn, og der er mørke ”fingermærker” og svagt røde pletter langs sidelinjen. I havet har laksen blågrøn ryg og sølvblanke sider med sorte pletter. Pletterne er oftest formet som et ”x”, og der er generelt få af dem under sidelinjen og på gællelåget. I gydeperioden udvikler hannen en gullig eller gråbrun grundfarve med røde og hvide pletter og marmoreringer. Hunnerne ændrer ikke i samme grad farve i yngletiden. Kan blive op til ca. 150 cm og veje omtrent 40 kg.
Forvekslingsmuligheder
Laksen kan let forveksles med flere andre af vore laksefisk. Laksen er generelt slankere og mere ten- eller torpedoformet end ørreden. Laksens halefinne er endvidere dybere kløftet end havørredens. Voksne laks har som regel færre sorte pletter under sidelinjen og på gællelåget end havørreden, og laksens pletter er oftest x-formede, mens de er runde hos ørreden. Hos lakseyngel i ferskvandsstadiet er de røde pletter på siden knapt så farvede som ørred-ynglens pletter, der desuden er omgivet af en lys ring. Pukkellaksen har aflange, sorte pletter på halefinne, som laksen mangler. Sølvlaksen og især dens halerod er kraftigere bygget en laksen. Og så har sølvlaksen pletter på øverste del af halefinnen.
Biologi
Laks gyder i ferskvand og tilbringer en del af livet i havet. Under opvæksten i ferskvand er laksene opportunistiske i deres fødevalg og æder, hvad der er tilgængeligt af passende føde. I havet består føden af krebsdyr og en lang række fisk, som sild, brisling, tobiser, makrel, laksesild, prikfisk, lodde, torsk og blåhvilling. Arten er en koldtvandsfisk, der foretrækker vandtemperaturer på ca. 4-20 °C. I Danmark gyder laksene fra november til januar. Under legen skaber hunnen afhængig af sin størrelse en ca. 15-50 cm dyb fordybning i gruset med halen. Her gydes æggene, samtidig med at hannen befrugter dem. De fleste laks dør umiddelbart efter gydningen. Bliver normalt op til 6 år, men kan leve i 14 år.
Levested
I ferskvand er laksen hovedsagelig en vandløbsfisk, men den kan godt både gyde og vokse op i meget rene søer. Gode laksevandløb har normalt en bund bestående af grus samt mindre og større sten og hurtigt strømmende vand. I havet opholder laksene sig typisk i de øverste 80 meter af vandsøjlen, men kan nå ned på godt 700 meters dybde.
Udbredelse
Forholdsvis almindelig i danske farvande og mest almindelig omkring Bornholm. I vores åer findes der i dag kun oprindelige ynglebestande i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å og måske Storåen, og disse bestande opretholdes helt eller delvist gennem udsætning.
Kilde
Videre læsning
Laks_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: