Dværgskaden har bleggule øjne, mens storskaden har olivengrønne øjne. Den store "øjeplet", der ofte er på vingerne, er mørk med en gullig ring hos dværgskaden, og uden ringen, men i stedet med lys marmoreringer hos storskaden. Og så er mønstre eller pletter som regel tydeligere hos dværgskaden, end de er hos storskaden. Pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke, sømrokke og tærbe har en noget kortere snude end storskaden. Hvidrokken har 38-51 torne i midterrækken, mens storskaden har 0-18 (oftest 12-18). Og så har storskaden har som regel pletter, mens hvidrokken er nærmest ensfarvet (og lysere). Plovjernsrokken har en længere snude end storskaden, henholdsvis 4,4-7 og 1-4 gange afstanden mellem øjnene. 

Føden består af hvirvelløse bunddyr og fisk, som torsk, sild, havtasker, småhajer og andre rokker. Af hvirvelløse dyr ædes især krebsdyr som troldkrabber, taskekrabber, hummere og strandkrabber, men blæksprutter kan også være et vigtigt bytte. Storskaden anses for at være 19-20 år gammel, før den er kønsmoden. Tidligere har skaderne formentlig ynglet herhjemme, men nu er de så sjældne, at der ikke længere er tegn på yngleaktivitet i vore farvande. De regnes dog stadig som naturlige danske ynglefisk. Æggene er beskyttet af en rektangulær kapsel med forlængelser (ret korte hos skaderne) i hjørnerne. Ægkapslen måler op til ca. 25 x 15 cm. Kan formodentlig blive op til mindst 23 år og måske op til 50 år.

Lever typisk på bunden på 20-200 meters dybde, men selvom arterne som hovedregel forbindes med forholdsvis dybt vand, kommer de også tæt ind på kysten på helt lavt vand, især om sommeren. Skaderne foretrækker blød bund, men de findes på mange forskellige bundtyper.

Meget sjælden i danske farvande og kun truffet ganske få gange siden årtusindskiftet.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.