Storskaden har olivengrønne øjne, mens dværgskaden har bleggule øjne. Den store "øjeplet", der ofte er på vingerne, er mørk med en gullig ring hos dværgskaden, og uden ringen, men i stedet med lys marmoreringer hos storskaden. Og så er mønstre eller pletter som regel tydeligere hos dværgskaden, end de er hos storskaden. Pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke, sømrokke og tærbe har en noget kortere snude end dværgskaden. Hvidrokken har 38-51 torne i midterrækken, mens dværgskaden har 0-31 (oftest 12-18). Og så har dværgskaden har som regel pletter, mens hvidrokken er nærmest ensfarvet (og lysere). Plovjernsrokken har en længere snude end dværgskaden, henholdsvis 4,4-7 og 1-4 gange afstanden mellem øjnene. 

Føden består af hvirvelløse bunddyr og fisk. Dværgskaden er ca. 11 år gammel, før den er kønsmoden. Tidligere har skaderne formentlig ynglet herhjemme, men nu er de så sjældne, at der ikke længere er tegn på yngleaktivitet i vore farvande. De regnes dog stadig som naturlige danske ynglefisk. Æggene er beskyttet af en rektangulær kapsel med forlængelser (ret korte hos skaderne) i hjørnerne. Ægkapslen måler ned til ca. 12 x 8 cm, men kan måske også være større. Kan formodentlig blive op til ca. 20 år.

Lever typisk på bunden på 20-200 meters dybde, men selvom arterne som hovedregel forbindes med forholdsvis dybt vand, kommer de også tæt ind på kysten på helt lavt vand, især om sommeren. Skaderne foretrækker blød bund, men de findes på mange forskellige bundtyper.

Meget sjælden i danske farvande og kun truffet ganske få gange siden årtusindskiftet.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.