Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er flad og meget bred. Brystfinnernes (vingernes) hjørner er forholdsvis spidse og danner en næsten ret vinkel. Forkanterne er let konkave og bagkanterne konvekse. Halen er kraftig og lidt kortere end kroppen eller af samme længde. Snuden er kort og bred og ender i en lille spids. På kroppens og halens midterlinje findes en række med 40-45 torne. De forreste torne i midtlinjen kan forsvinde med alderen. Hannerne udvikler til gengæld et aflangt område med torne på hver vinge. Oversidens grundfarve er gulbrun, lysebrun eller beige, og den er dækket af et stort antal mørke pletter, der går helt ud til kanten af kropsskiven. Der findes også nogle færre lysegule eller hvide pletter, der som hovedregel omkranses af mørke pletter eller en mørk rand. Bliver normalt op til 100 cm, men kan blive op til 125 cm og veje ca. 18 kg.

Forvekslingsmuligheder

Hos den småplettede rokke går de sorte pletter helt ud til kanten af kropsskiven, mens de ikke går helt ud til kanten hos den storplettede rokke. Sømrokken har aldrig så mange små, sorte pletter som den småplettede rokke.

Biologi

Føden består af forskellige bunddyr som krebsdyr, fisk og bløddyr. Rokkerne kan af og til danne flokke. Ved De Britiske Øer findes hunner med modne æg fra februar til august. Ægkapslerne, som er flade på den ene side og hvælvede på den anden, er glatte med svage længdefurer, og de er dækket af løse fibre, når de bliver lagt. Der er ret store og måler 10-14,3 cm i længden (uden hornene) og 5,8-9 cm i bredden. Kan formodentlig blive op til 15 år gammel.

Levested

Lever på dybder ned til 100-150 meter, men den er fanget helt ned på 900 meters dybde. Arten lever på flere typer bund og undgår brakvand.

Udbredelse

Meget sjælden i danske farvande.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo