Tærben kendes fra de fleste andre rokker på de relativt få (ca. 16) riflede tone i midterrækken på ryg og hale. De helt små tærber under 20 cm kan kendes fra de andre rokker på, at tornene allerede er meget kraftige, hvor de hos de andre arter er langt mindre ved denne størrelse. Sømrokken kan kendes fra tærben på de 24-50 (11-19 hos tærben) glatte torne og en kraftig skiftevis mørk og lys farve på halen. Fyllas rokke har flere rækker af torne i samme størrelse på halen. Arktisk rokke har flere torne langs midterrækken (25-32 mod 11-19 hos tærben).

Føden består af en lang række hvirvelløse dyr, f.eks. havbørsteorme, snegle, muslinger, blæksprutter, tanglopper, rejer, eremitkrebs, krabber og søpølser samt forskellige fisk. Størstedelen af føden indtages om natten, og tærberne æder ikke ret meget om vinteren. Tærben er tilpasset forholdsvis koldt vand, men tåler store udsving i temperaturen. Den tåler brakvand, og det forklarer, hvorfor den er udbredt længere ind i vore farvande end mange af de andre rokkearter. De 34-96 mm lange og 23-77 mm brede brunsorte ægkapsler dannes i kønsmodne hunner hele året. Ægkapslerne kan kendes på, at de har tværgående furer, der gør dem meget ru, specielt i tørret tilstand. Tærber kan blive mindst op til 16 år gamle.

Lever i danske farvande på havbunden på ca. 10-400 meters dybde, men kan træffes ned til 1.400 meters dybde. Arten findes på mange forskellige bundtyper, f.eks. sand, skalgrus og blød bund (silt, mudder).

Tærben er den mest almindelige rokke herhjemme. Arten er vidt udbredt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den er dog generelt fraværende i kystnære farvande, herunder i vore fjorde. Arten er også forholdsvis almindelig i Storebælt og i lidt mindre grad i det nordlige Øresund, men findes ikke i Østersøen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Rokke. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

I modsætning til f.eks. pigrokker, som løfter halen som en skorpion, når den føler sig truet, krummer tærben sig sammen som et pindsvin, så de mange torne eksponeres yderligere. og den nøgne bugside beskyttes.