Med sin langstrakte kropsform, tynde halerod og de 14-17 frie pigge foran rygfinnen adskiller tangsnarren sig tydeligt fra vore andre hundestejlearter (trepigget hundestejle, nipigget hundestejle). Og meget tydeligt fra alle andre danske fiskearter. Tangnåle (snippe, almindelig tangnål, stor tangnål, lille tangnål, krumsnudet næbsnog, stor næbsnog) er f.eks. væsentlig slankere.

Føden består af små, hvirvelløse dyr, særligt krebsdyr som vandlopper, pungrejer, tanglopper og tanglus samt børsteorme, snegle og fiskeyngel. Tangsnarrer lever alene eller parvis, og de er aktive både dag og nat. Yngler især fra maj til juni. Lever i op til to år.

Lever i både salt- og brakvand, hvor den findes fra helt lavt vand og normalt ud til ca. 10 meters dybde. Tangsnarren holder mest til i algezonen, hvor den svømmer omkring mellem tangplanter, ålegræs og sten. Den er også meget almindelig i havne, hvor stolper, bolværker og stensætninger er foretrukne tilholdssteder.

Tangsnarren hører til blandt vore almindeligste kystfisk.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Tangsnarre. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

I yngletiden opretter hannen et lille territorium i et område, der ikke er alt for bølgepåvirket. Her bygger han en rede oppe i vegetationen (gerne i ålegræs, buletang, blæretang eller skulpetang) eller i begroninger på stolper, bolværker og lignende. Reden bygges af bløde plantedele og trådalger, som hannen snor rundt om en større plante. Hannen fungerer som en levende nål, og han ”syr” reden sammen med et sekret. Flere hunner kan benytte den samme rede. Hannen vogter æggene og vifter iltrigt vand hen over dem med brystfinnerne. Æggene klækker efter 18-25 dage ved 10 °C. Hunnen dør kort efter, at æggene er lagt, og hannen dør i perioden efter, at æggene er klækket.