Fra stor tangnål, almindelig tangnål og lille tangnål kendes den store næbsnog let på, at den mangler halefinne og brystfinner og desuden er mere langstrakt. Den krumsnudede næbsnog har en forholdsvis kort, opadbøjet snude, mens den store næbsnogs snude er nærmest lige og forholdsvis lang. Snippen bliver helt op til 60 cm og kendes let på de smalle blålige, lodrette striber på kroppen.

Føden består primært af små hvirvelløse dyr som krebsdyr, orme og bløddyr. Fiskene lever alene, men ofte finder man flere i nærheden af hinanden. De er ikke territoriale, og de viser ligesom andre nålefisk ikke aggressiv adfærd, hverken overfor artsfæller eller andre arter af nålefisk. Herhjemme er hanner med æg truffet fra maj til august. Fiskene kan leve i op til fire år.

Lever normalt i tangbæltet på 0-15 meters dybde. Den store næbsnog træffes oftest i vegetationen, hvor den sidder lodret med halen snoet rundt om planter (oftest ålegræs) eller alger (oftest strengetang). Arten tåler brakvand.

Almindelig i vores indre farvande og fjorde. Dog er den kun fundet tre gange ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

I yngletiden foregår legen parvis efter en langvarig parringsdans, og ligesom hos de øvrige nålefisk, er det hannen, som bærer æggene på bugen efter gydningen. Hunnerne kurtiserer hannerne og konkurrerer om deres gunst. Forsøg har vist, at hannerne foretrækker de mest farverige hunner samt hunner med en veludviklet hudfold langs ryg og bug. Arten er polygam, idet hunnerne afsætter deres æg portionsvis på bugen af flere hanner. Hannerne modtager kun æg fra en enkelt hun ved hvert kuld.