Søhestes hoved danner en vinkel til kroppen, mens hovedet går lige over i kroppen hos tangnålene. Fra stor næbsnog, krumsnudet næbsnog og snippe kendes den lille tangnål først og fremmest på, at den har brystfinner, gatfinne (meget lille) og en tydelig halefinne (mangler hos næbsnogene og er meget lille hos snippen). Fra almindelig tangnål kendes den lettest på, at snuden hos lille tangnål (og stor tangnål) er cylindrisk og lavere eller lig øjets diameter, men den hos almindelig tangnål er lang, sammentrykt og højere end øjets diameter. Stor tangnål har 17-21 kropsringe, mens lille tangnål har 13-17 kropsringe. Og så begynder rygfinnen hos stor tangnål på 19. eller 20. ring talt forfra. Endelig er stor tangnål ofte længere end 30 cm.

Føden består af små hvirvelløse dyr, specielt krebsdyr som vandlopper, og fiskeyngel, der suges ind med den pipetteagtige mund. Fiskene tåler brakvand, men i vore farvande er de sjældent talrige i egentligt brakvand, hvor det normalt er almindelig tangnål, der dominerer. Den lille tangnål er særligt talrig, hvor der findes ålegræs. Hunnerne holder mest til i den nederste del af ålegræsset, mens hannerne oftere ses længere oppe i ålegræsset. Ofte svømmer fiskene i lodret stilling. Som regel ses de enkeltvis, men ofte finder man flere eksemplarer i nærheden af hinanden. I yngletiden træffes de ofte parvis. Yngletiden er fra maj til september, og fiskene bliver formentlig højst to år gamle.

Findes fra strandkanten og normalt ud til 15-18 meters dybde. Fiskene er overvejende knyttet til bunden, hvor de er særligt talrige i områder med sandbund med tang og ålegræs.

Meget almindelig næsten overalt i vore indre farvande. Arten er også vidt udbredt i den sydlige del af Nordsøen. Lille tangnål findes til gengæld ikke ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Ligesom hos søheste er det hannen hos tangnåle, der udruger æggene i en rugepose på undersiden af halen. Hunnerne afsætter æggene i portioner i rugeposerne hos flere hanner, og hannerne får normalt æg fra flere hunner. Hannerne kan normalt nå at udruge to kuld i løbet af sæsonen.