Ligner de øvrige fire Megalonotus-arter. De sorte forlår er imidlertid et kendetegn, som gør, at den let kan skelnes fra Megalonotus antennatus, der har gulbrune eller lyst rødgule forlår. Megalonotus praetextatus kendes på, at pronotum og dækvinger er skinnende og stort set hårløse, hos Megalonotus dilatatus og de to resterende Megalonotus-arter er pronotum og dækvinger matte og tæt hårede. Hos Megalonotus dilatatus er der på pronotum kun fine, korte hår, hos klitfrøtæge (Megalonotus chiragra) og Megalonotus sabulicola er pronotum udstyret med både korte og lange hår.

Lever af nedfaldne frø fra værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og kommer frem om foråret, og parring og æglægning sker i maj eller juni. Nymfer kan findes gennem det meste af sommeren, og de nye voksne tæger er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Findes på tørre og varme lokaliteter som heder, lyngbakker og overdrev. Er især knyttet til planter i ærteblomstfamilien, bl.a. gyvel og visse. Opholder sig næsten altid på jorden under værtsplanterne. Overvintrer under vissent plantemateriale. 

Sjælden her i landet. Der findes en del gamle fund fra Fyn, Sjælland og Østjylland, men fra nyere tid kendes kun et par enkelte fund. Det drejer sig om hhv. et eksemplar fra Tversted i Nordjylland samt et individ fra Esbjerg-egnen, begge fra 2010.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).