Ligner de andre Megalonotus-arter, men kendes på de gulbrune eller lyst rødgule forlår og på antennerne, der er gule på yderste halvdel af 1. led samt hele 2. led - og i øvrigt sorte. Hos de fire øvrige Megalonotus-arter er forlårene helt eller overvejende sorte eller mørkebrune, og antennerne er anderledes farvede. Arten kan måske også overfladisk forveksles med flere andre af vore frøtæger, men kendes på pronotums karakteristiske udseende.

Lever sandsynligvis af frø fra mange forskellige slags planter. Den voksne tæge overvintrer og kommer forholdsvis sent frem, og parring og æglægning foregår normalt først i maj eller juni. Nymfer kan findes gennem det meste af sommeren, og de nye voksne tæger er fremme fra slutningen af juli eller hen i august. Der er én årlig generation.

Findes især på tørre og varme lokaliteter med sparsom bevoksning - ofte på sandbund eller kalkbund. Den kan dog også træffes på mere fugtige og delvis skyggede biotoper som skovlysninger, skovbryn, frodige enge og lettere tilgroede moser. Man har ikke kendskab til de nøjagtige værtsplanter. Opholder sig stort set altid på jorden. Overvintrer under vissent løv og andet plantemateriale eller i mos.

Arten er sjælden, og der er kun indsamlet få eksemplarer her fra landet. Der er gamle fund fra Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Nordøstsjælland og enkelte nyere fra Lolland og Møn. Arten findes altså stadig hos os, sandsynligvis primært i de sydøstlige landsdele.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).