Klitfrøtægen ligner de andre Megalonotus-arter. De sorte forlår gør dog , at den let kan skelnes fra Megalonotus antennatus, som har gulbrune eller lyst rødgule forlår. Megalonotus praetextatus kendes på, at pronotum og dækvinger er skinnende og stort set hårløse, hos klitfrøtægen er pronotum og dækvinger matte og tæt hårede. Hos Megalonotus dilatatus bærer pronotum kun fine, korte hår, hos klitfrøtægen er pronotum udstyret med både korte og lange hår.
Mest ligner den Megalonotus sabulicola, som den tidligere har været sammenblandet med. De to arter adskilles ved hjælp af farven på de mellemste og bageste skinneben og fødder. Hos klitfrøtægen er benene brune eller mørkt rødbrune - i det mindste mod spidsen, hos Megalonotus sabulicola er benene samt 1. fodled gulbrune. Megalonotus sabulicola er desuden lidt mindre end klitfrøtægen.

Arten lever af frø fra mange slags planter. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning foregår i maj eller juni, og hunnerne lægger æggene enkeltvis på plantestængler eller på græsstrå. Nymfer kan findes gennem det meste af sommeren, og de nye voksne tæger er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Typiske levesteder er åbne, solvarme lokaliteter som heder, overdrev, klitter og grusgrave. Arten lever af frø fra mange slags planter, og den er bl.a. fundet under sand-star, hedelyng, høgeurt og kløver samt mellem mosser og laver.

Klitfrøtægen er fundet i de fleste landsdele og må betragtes som udbredt og almindelig.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).