Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

Den mindste af Megalonotus-arterne. Hovedet samt størstedelen af antennerne er sorte. Pronotum er ensfarvet sort med både korte og lange hår, som er lettest at se på sidekanterne. Pronotum har en svag indsnøring lidt bag midten, og forreste del af pronotum er karakteristisk hvælvet. Scutellum er sort, og dækvingerne er gulbrune eller mørkebrune med sorte tegninger bagest. Membranen er mørkebrun med lysere ribber og en lys plet forrest. De kraftigt fortykkede forlår er sorte - mellemste og bageste skinneben gullige eller gulbrune. Arten er oftest langvinget, men individer med reducerede vinger findes også. Pronotum, scutellum og dækvinger er matte. Længde 4,0-5,0 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan let forveksles med vore fire andre Megalonotus-arter, især klitfrøtægen (Megalonotus chiragra). De to arter adskiller sig fra de tre øvrige Megalonotus-arter ved kombinationen af følgende kendetegn: Forlår sorte, pronotum og dækvinger matte med både korte og lange hår. Megalonotus sabulicola og klitfrøtægen adskilles ved hjælp af farven på mellemste og bageste skinneben og fødder. Hos Megalonotus sabulicola er skinneben samt 1. fodled gulbrune, hos klitfrøtægen er skinnebenene helt mørkebrune - eller i det mindste på den yderste del. Megalonotus sabulicola er desuden lidt mindre end klitfrøtægen

Biologi

Lever af frø fra mange slags planter. De voksne tæger overvintrer, parring og æglægning foregår i maj eller juni. Nymfer kan findes fra juni og gennem det meste af sommeren, og de nye voksne tæger er fremme fra sidst i juli eller i begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Levested

Arten træffes især på åbne, tørre og varme lokaliteter på sandbund eller kalkbund. Typiske levesteder er overdrev, strandenge og klitområder.

Udbredelse

Et enkelt eksemplar af denne art blev indsamlet på Møn - sandsynligvis i midten af 1800-tallet. Efter mere end 100 år, i hhv. 2019 og 2020, er arten atter genfundet i Danmark, på Bornholm og i Århus.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo