Krondyret er markant større end de øvrige hjortearter og med rødgult, ikke hvidt, spejl som hos de øvrige hjorte. Dådyr har et bredt og fladt parti på geviret (kaldet skovl) og har lyse pletter i pelsen. Sikahjorten er ligeledes ofte plettet, og geviret er mindre. Rådyret ligner kronhjorten i pelsfarve, men er markant mindre og har ikke et kraftigt gevir. 

Krondyr er langt overvejende nataktive og skjuler sig om dagen i skovene. Krondyr lever af græs, unge skud af nåletræer, kviste af løvtræer samt urter og dværgbuske. 
Krondyret er udpræget flokdyr. Om efteråret kan kronhjortenes brunstbrøl høres på stor afstand. I løbet af vinteren tabes kronhjortens gevir, og fra februar vokser et nyt frem. I august er geviret udvokset, hvor de fejer det mod træer og buske for at fjerne den beskyttende hud (basten), der har omgivet det undervejs. 
Kronhinden får 1 kalv om året (sjældent 2), der fødes i maj-juni efter en drægtighedsperiode på ca. 8 måneder. 

Krondyr befinder sig primært i store skovområder, hvor de kan søge dække om dagen. Om natten søger de ofte ud på mere åbne områder for at fouragere. De opsøger hyppigt såkaldte hjortesøle, som er fugtige områder, hvor de vælter sig i mudder.  Om sommeren færdes ældre kronhinder i flok (rudel) med årets kalv og evt. tidligere års yngre kalve. Ældre hjorte færdes sammen i større rudler. Om vinteren slår rudlerne sig sammen, der rummer op til 500 krondyr.  
Kronhjorten bevæger sig over store områder og forsvarer ikke territorier. Kun under brunsten forsøger kronhjorten at holde samling på et antal hinder og fordrive rivaler. 

Fritlevende bestande findes kun spredt over det meste af Jylland samt i dele af Nord- og Vestsjælland. De største fritlevende bestande findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland. Krondyret holdes også i hjortefarme. 

Rådyr, kronhjort, dådyr_1, 2, 3, 4, 5, 6. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Krondyret er det største fritlevende pattedyr i Danmark. Den voksne han kaldes for en kronhjort og hunnen for en kronhind, mens ungerne kaldes kalve.