Rådyret kan forveksles med andre hjortearter, men kan oftest genkendes på dens lille størrelse og rødbrune pels uden pletter eller striber. 

Rådyret er planteæder og spiser i forårs- og sommermånederne primært kimplanter, urter og friske blade. Om vinteren lever den af anemoner, skud og knopper af løv- og nåletræer, samt vinterafgrøder. Råbukken har gevir (opsats), der kastes i oktober-december og vokser ud på ny. Mens det vokser, er det dækket af et tyndt lag hud, basten, der også kan være pelset. Når opsatsen er færdigudviklet i foråret, fejer råbukken basten af, ved at gnide sig mod grene og træstammer. Parringen foregår i juli-august, men da råen har forlænget drægtighedstid på 4-5 måneder og derefter en fosterudvikling på ca. 5 måneder, fødes 1-2 unger først i maj-juni. Rådyret kan blive op til 15 år gammelt. Rålammene har en camouflerende pels med hvide pletter, indtil de skifter til den første vinterpels. Råerne efterlader ofte deres nye lam for at finde føde, hvorfor man ofte finder dem ligge alene. Når rålammene er nogle uger gamle, vandrer de ud med deres mor.

Rådyr lever primært i mosaiklandskaber med skov og åbne dyrkede eller udyrkede arealer. Råbukkene færdes oftest enkeltvis fra april til oktober, hvor de hævder og forsvarer territorium. Territorierne er dobbelt så store som råernes leveområde og kan overlappe med flere råers område. Råerne færdes mere frit, og i november-marts færdes rådyrene sammen i mindre grupper.

Rådyr er udbredt og almindelig i hele Danmark.

Rådyr, kronhjort, dådyr_1, 2, 3, 4, 5, 6. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Rådyret er den mindste hjort i Danmark. Den voksne han kaldes for en råbuk og hunnen for en rå, mens ungerne kaldes rålam.