Dådyret kan adskilles fra andre hjorte på dens hvide prikker på ryggen og spejlet, hvor dådyret har ”111” på bagenden. Herudover kan dåhjortenes gevir genkendes på de karakteristiske skovle. Dådyr er betydeligt større end rådyr og sikahjort, men mindre end krondyr.

Dådyret er en drøvtygger og lever i sommerhalvåret for det meste af græsser, blade, knopper og skud. Om vinteren skræller de bark af træer, hvis der ikke er anden føde at finde. Om sommeren, når moderen er ude at finde mad, vil dåkalvene ligge gemt i vegetationen, til de er store nok til at følge med deres mor. Dåen får 1-2 kalve pr kuld efter en drægtighedsperiode på næsten 8 måneder og har sædvanligvis 1 kuld om året, som fødes i maj-juni. Kalvene dier til de er ca. 8 måneder, og efter halvandet års tid er de kønsmodne. 
Dåhjortene lever typisk for sig selv, hvorimod dåerne findes i flokke. Under brunstperioden fra oktober til november bliver dåhjortene del af dåernes flok. Her vil de markere deres revir med urin og brøl. Derudover anvender de deres gevir til kamp, hvis deres ret til parring udfordres af en anden dåhjort. Geviret bæres fra august til maj, og i alderen 6-12 år udvikler dåhjortene deres største gevirer. Fra tredje leveår bliver geviret pladeformet og kaldes derefter skovle eller skufler. 

Dådyret findes først og fremmest i parkagtige landskaber (dyrehaver) og holdes ofte i farme. Dådyr findes desuden fritlevende i mosaiklandskaber med blanding af skov og landbrug. De trives særligt i områder med åben løvskov med bundvegetation, men findes også i nåleskov og andre habitater. Det er mængden og kvaliteten af føden, der bestemmer dyrenes levested.

Dådyret har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten.  Det forsvandt fra Europa, herunder Danmark, under sidste istid, men blev genindført fra Lilleasien til landet i 1200-tallet. Dådyr er efterfølgende blevet introduceret til jagt og som pryddyr i haver og parker. I 1980’erne blev hjortefarme etableret i Danmark, og individer der er undsluppet herfra har enten etableret nye bestande eller har tilsluttet sig ”ældre” bestande. I dag anses dådyret som almindeligt udbredt i Danmark.

Rådyr, kronhjort, dådyr_1, 2, 3, 4, 5, 6. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Den voksne han kaldes for en dåhjort og hunnen for en då, mens ungerne kaldes dåkalve.