Løjen kan let forveksles med andre af vore karpefisk. Fra skalle, rimte, strømskalle og regnløje kan den kendes på den lange gatfinne. Skallen har desuden rødlige finner og øjne. Fra regnløjen kan løjen også kendes på sin fuldstændige sidelinje. Fra flire og brasen kendes løjen på det tydelige underbid og den lavere kropsform.

Føden består især af dyreplanton, men særlig i sommermånederne æder fiskene også insekter, der er faldet ned på vandoverfladen. Det er den opadvendte mund ganske velegnet til. Løjer lever i stimer, og modsat de fleste andre fisk er de lyselskende. De er ved første øjekast meget sky og lader sig let skræmme. Men da de også lader til at være nysgerrige, vender de hurtigt tilbage igen. Løjer ses ofte springe fri af vandet, enten i et forsøg på at fange insekter eller for at undslippe rovfisk. Yngletiden er fra april til juli, hvor fiskene plasker og springer fri af vandet. Lever i op til ca. 10 år.

Lever i de frie vandmasser i stillestående eller langsomtstrømmende vand. Løjen er især tilknyttet de større søer, den holder til i eller tæt under overfladen. Den træffes kun undtagelsesvis i mindre søer og som regel, fordi den er blevet udsat. I vandløb er arten mest almindelig i større åer. Den tåler brakvand, men er dog ikke almindelig i brakvand herhjemme.

Almindelig. Løjen findes meget spredt, men ofte talrigt i en række af vore sø- og å-systemer. Den kan også træffes i brakvand ved vore kyster og i vore fjorde.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Tidligere blev løjen i Jylland kaldt for "milling". Det har givet navn til vandløbet Millingbæk, der forbinder Borre Sø og Slåensø.