Fra de øvrige læbefisk i danske farvande (havkarusse, berggylte, blåstak/rødnæb, junkergylte og småmundet gylte) kendes savgylten lettest på den halvmåneformede sorte plet bag øjet samt den sorte plet midt på haleroden. Begge pletter kan dog være meget utydelige, så fravær af pletter er ikke en garanti for, at der ikke er tale om en savgylte, og det kan især gøre det svært at skelne arten fra især småmundet gylte og berggylte. Småmundet gylte har normalt fem pigge forrest i gatfinnen, mens savgylten har tre. Berggylten har en glat bagkant på forgællelåget, mens kanten er savtakket hos savgylten. Og så har berggylten 41-47 skæl langs sidelinjen, mens savgylten kun har 31-37.

Føden består af hvirvelløse dyr som bløddyr (specielt små blåmuslinger), krebsdyr (særligt tanglopper og tanglus) og børsteorme. Savgylter optræder som ”pudsefisk”, der æder parasitter fra huden af andre fisk. Arten er udpræget dagaktiv. Fiskene danner ikke egentlige stimer, men træffes enkeltvis, parvis eller i små flokke bestående af savgylter i forskellige størrelse. Savgylter er varmtvandsfisk, og sidst på efteråret forsvinder fiskene fra kystområderne herhjemme. Derfor er der størst chance for at finde fiskene fra maj til oktober. Arten er ikke hermafrodit, men kønsskifte fra hun til han ses undertiden. Yngler i juni-juli. Kan blive op til ni år.

Lever primært i algezonen ved klippekyster og stenrev. Desuden er den almindelig i havnene, og specielt de mindre eksemplarer træffes ofte også i områder med ålegræs. Den lever på forholdsvis lavt vand og findes typisk fra kysten og ud til ca. 30 meter. Den lever på dybere vand om vinteren end om sommeren og er truffet ned til 165 meters dybde.

Meget almindelig langs kysterne i Kattegat, Øresund, Lillebælt og Storebælt. Til gengæld mangler den egnede levesteder langs Jyllands vestkyst, og Østersøen er for brak, så arten findes heller ikke ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

I yngletiden bygger dominerende hanner en rede af forskellige algedele i klippesprækker og i hulrum mellem sten. Én eller flere hunner lokkes til at gyde deres æg i reden efter en indviklet parringsdans. Hannen vogter æggene, til de klækkes efter én til to uger. Navnet savgylte kommer af det savtakkede forgællelåg. Gylte kommer af ordet gylt (en gris, der er drægtig for første gang) og hentyder til det trynelignende snudeparti.