Begge køn har så karakteristisk en farvetegning, at de normalt genkendes. Hannerne kan dog forveksles med savgylter, der også kan være meget farvestrålende, og hunnerne kan forveksles med berggylter, der i nogle tilfælde også kan være røde. Blåstak/rødnæb kan bl.a. kendes fra disse og vore øvrige læbefisk på det mere langstrakte hoved og den større mund.

Føden består af hvirvelløse dyr, som krebsdyr, muslinger, snegle og orme, samt småfisk. Fiskene er udpræget dagaktive. De fleste fisk begynder livet som hunner, men skifter køn og farve, når de er 6-13 år.  Nogle af fiskene er dog hanner fra begyndelsen. Disse kaldes primærhanner, og de bevarer den røde farve hele livet. Undersøgelser tyder på, at primærhannerne ikke deltager i artens formering. Yngletiden er maj til juli. Hannen etablerer et territorium, hvor hunnen efter en parringsdans gyder ca. 1.000 æg i en primitiv rede, der er lavet af tang eller i en klippesprække, som hannen har renset for urenheder. Hannen vogter reden og æggene, til de klækkes efter én til to uger. Det antages, at arten yngler på revene i det nordlige Kattegat, f.eks. ved Læsø Trindel. Kan leve i op til 25 år.

Lever i områder med klippekyster og stenbund (stenrev), hvor der findes alger. Den træffes også i områder med ålegræs. Arten findes normalt fra 2 til 200 meters dybde, og den er mest talrig fra 40 til 80 meters dybde.

Sjælden i danske farvande.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Arten har ikke noget egentligt fælles dansk navn. Hannen kaldes blåstak, og hunnen kaldes rødnæb. Begge udtryk stammer fra norsk. Den store farveforskel på han og hun gjorde, at de tidligere blev antaget for at være to forskellige arter.