Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 08-12-2023. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

En møgbille med gule dækvinger, men nært beslægtet med Aphodius fimetarius og lakrød møgbille (Aphodius pedellus). Dækvingerne forekommer ofte med en større eller mindre mørk plamage langs kanten. Antennesvøben, benene, pronotums forhjørner mørke-brunrøde. Hovedet ret tæt og fint punkteret, kinderne stort set helt flade. Pronotum forholdsvis kort. Punkturen er tæt og af noget forskellig størrelse, dog uden tydeligt at kunne adskille den i to forskellige finheder, grundet jævn overgang fra grov på midten, til finere langs siderne.

Dækvingerne parallelle på den øverste ⅗-dele, og samme bredde som pronotum. Punktstriberne ret markerede og homogene i deres udstrækning. Stribemellemrummene temmeligt hvælvede, ekstremt fint og ret spredt punkterede. Bagføddernes første led omtrent så langt som 2.-4. led tilsammen. Hos hannen er pandens midterste knude en anelse højere end de to andre. Foran den midterste knude en svært erkendelig tværliste. Hunnen mangler denne svært erkendelige forhøjning og skulle efter sigende (DF db. 29) have mere spredt punktering på pronotum. Dækvingerne er en smule udvidede bagtil. Længde: 5-7 millimeter. Arten er i underslægten Aphodius.

Forvekslingsmuligheder

Af de nulevende arter må slank møgbille (Aphodius ictericus) betegnes som den eneste potentielle forvekslingsmulighed. slank møgbille er dog mørkere og mindre kontrastrig. Desuden er slank møgbille også slankere og med forholdsvis længere dækvingere, relativt til pronotum. Af de uddøde ligner den stregmøgbille (Aphodius merdarius), Aphodius sordidus og muligvis matgul møgbille (Aphodius immundus). Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Den er monofag, men lever sandsynligvis i mange slags gødning. Især ko-, men også heste- og fåregødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært i perioderne april til maj og igen i juli til august, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året.

Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

Levested

Foretrækker tørre og varme habitater med åben sandbund.

Udbredelse

Arten må være uddød i Danmark, da den kun er kendt fra to-tre af de faunistiske distrikter, hvor de nyeste fund er hhv. på Ærø i 1939 og ved Jægerspris 1946. Den er gået tilbage i hele Europa. Dog er arten stadig kendt fra en del lokaliteter i det tyske vadehav, og også en del håndfuld andre lokaliteter omkring Hamburg, Lübeck og Bremen. Arten er uddød i Sverige. Arten er højst sandsynlig følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo