Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 04-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

Stregmøgbille har en ret aflang krop. Pronotums sider er som regel gullige, eller som udgangspunkt i hvert fald dets forhjørner. Dækvingerne er gule eller rødgule, med sort eller brun søm (langs midten af dækvingerne), der i bredden strækker sig indtil første punktstribe. Desuden har dækvingerne også ofte mørke siderande, især fortil. Benene er mørkere brune eller brunsorte. Hovedet er fint punkteret, uden tydelige knuder. Pronotum med fin og iblandet grovere punktur,  der nærmest minder om stenen scoria. Pronotums bagrand i midten kun utydeligt randet. Dækvingernes punktstriber er temmelig fine, stribemellemrummene noget hvælvede, spredt og meget fint punkterede.

Hannens endetorn på forskinnebenene er krummet og kortere end hunnens. Pronotum er hos hannen desuden lidt bredere, og den grove punktur indskrænker sig primært til siderne. Bagbrystet - undersiden af pronotum - er med en grube. Hunnens endetorn på forskinnebenene er ret og længere end hannens. Pronotum er hos hunnen lidt smallere end hos hannen, foruden den fine punktur, optræder den grove punktur også på midten af pronotum. Bagbrystet - undersiden af pronotum - er uden grube. Længde: 4-4,5 millimeter. Arten er i underslægten Esymus.

Forvekslingsmuligheder

Let kendelig fra andre møgbiller ved dækvingernes tydelige mørke tegning langs sømmen. Måske kan vagabonderende møgbille (Aphodius erraticus) være en forvekslingsmulighed, da den også har en mørk søm. Dog har stregmøgbille mere tydelige punktstriber, og er slankere end vagabonderende møgbille. Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Arten er monofag, og lever primært i heste- og kogødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Imago ses primært i maj til juni, men kan ses fra medio april til medio juli, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer højst sandsynligt to generationer om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.

Levested

Især på åben bund. I Sverige foretrækker den sandede og varme lokaliteter.

Udbredelse

Når vi snakker om gødningsfauna der er presset på grund af ormekur og manglende helårsgræsning, eller blot græsning i det hele taget, findes der vel nok ikke et bedre eksempel end netop denne art. Da Victor Hansen som 36-årig beskrev arten som værende “Meget almindelig” i Danmarks Fauna i 1925, havde han nok ikke i sin vildeste fantasi troet, at han ville bevidne artens uddøen i Danmark. Helt op i 1950'erne var arten fortsat almindelig i Danmark, men herefter forfaldt bestanden hurtigt. Den blev fundet en sommerdag d. 21. juni 1967 ved Yderby Lyng i tør kogødning af Gunnar Pritzl, og for sidste gang d. 12. maj 1971 ved Skalborg syd for Aalborg. På blot et par årtier kollapsede den danske bestand totalt, sandsynligvis som følge af, at mange dyr kom på stald, og ormekuren blev mere udbredt og almindelig. Noget lignende er sket i vores nabolande, hvor den også er tiltaget i sjældenhed eller uddød. I Sverige led arten samme kollaps, men nu er arten dog i fremgang og er vurderet LC (Ikke truet), så muligvis kan der forekomme indvandring i fremtiden til egnede levesteder i Østdanmark.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo