Den ringe størrelse, gule dækvinger og cylindriske slanke krop er karakteristisk for arten. Dækvingernes punktstriber lidt svagere end hos mahognibrun møbille (Aphodius rufus) og Aphodius sordidus, men kraftigere end hos matgul møgbille (Aphodius immundus). Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Den er monofag, men primært tilknyttet ko- heste- og fåregødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært i perioden juni til september, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg om dagen i den tørre del af lorten. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.

Let jordbund/sand. Arten må betegnes som ekstremt følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm.

Den blev af Victor Hansen betegnet som almindelig i 1926. I dag er den mere spredt forekommende eller relativt sjælden, omend udbredt i alle 11 faunistiske distrikter. Ses ofte sammen med mahognibrun møgbille (Aphodius rufus).

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar