art: Gedebladløvtæge - Elasmostethus minor

Meget vanskelig at adskille fra pileløvtæge og almindelig løvtæge. En helt sikker artsbestemmelse kan kun foretages ved at undersøge hannernes genital-segmenter under lup (se pileløvtæge for adskillelse). Gedebladløvtæge kan desuden forveksles med stor løvtæge, som dog er meget større, og som har spidse, udstående siderande på pronotum. Slank enebærtæge kan også ligne, men hos denne er det første antenneled meget kort og når kun en anelse ud over hovedets forkant. Hos gedebladløvtæge og de øvrige løvtæger er det første antenneled meget længere.

Lever især af værtsplantens bær. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning sker om foråret, og nymfer træffes i juni-juli. De nye voksne tæger viser sig fra slutningen af juli eller i august. Der er én årlig generation.

Findes i skovlysninger, skovbryn og krat, hvor der vokser dunet gedeblad, som er artens værtsplante. Den kan muligvis også findes på andre arter af gedeblad. Dyrene flyver dog noget omkring og kan derfor også træffes på andre træer og buske. Overvintrer gerne i vissen vegetation under værtsplanterne.

Gedebladøvtæge blev fundet som ny for Danmark i 2012, hvor flere eksemplarer blev fundet på en lokalitet tæt ved Gudhjem på Bornholm. Et enkelt individ blev desuden fundet samme år ved Utterslev Mose i Nordøstsjælland. Arten er muligvis overset og vil meget tænkeligt kunne findes andre steder her i landet – især i de østlige egne.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).