Vanskelig at adskille fra pileløvtæge og gedebladløvtæge. En helt sikker bestemmelse kan kun foretages ved at studere hannernes genital-segmenter under lup (se pileløvtæge for adskillelse). Almindelig løvtæge kan desuden forveksles med stor løvtæge. Denne er dog tydeligt større og har spidse, udstående siderande på pronotum. Slank enebærtæge er også en forvekslingsmulighed, men hos denne art er det første antenneled meget kort og når kun en anelse ud over hovedets forkant. Hos almindelig løvtæge og alle de øvrige løvtæger er det første antenneled meget længere.

Suger på de umodne frugter af værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og kan ofte findes allerede fra marts. Parring og æglægning sker fra maj til august. Nymfer kan træffes i juni-oktober. Nymferne lever selskabeligt gennem alle stadier. De nyforvandlede voksne tæger er fremme fra begyndelsen af august. De går sent til overvintring, og man kan som regel finde dem til langt hen i november. Der er én årlig generation.

Findes i løvskove, skovbryn, hække, haver og parker og i det hele taget alle steder, hvor der vokser birk eller pil, som er artens værtstræer. Overvintrer i vissent løv under værtstræerne.

Udbredt og almindelig i hele landet – også på alle de større øer og flere af de mindre. Den optræder ofte i stort tal, hvor den forekommer.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).