Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Overvejende lysegrøn med spredte, sorte punkteringer. Dækvinger, pronotum og scutellum er ofte delvis rødlige eller rødbrune. Pronotums siderande er afrundede og kun svagt udstående. Bagkropsranden er ensfarvet grøn. Den røde farve kan variere noget eller næsten helt være fraværende, men ellers varierer arten ikke særlig meget. Nymfen er lysegrøn med rødlige tegninger på bagkroppen. Længde 8-10 mm.

Forvekslingsmuligheder

Meget vanskelig at adskille fra pileløvtæge og almindelig løvtæge. En helt sikker artsbestemmelse kan kun foretages ved at undersøge hannernes genital-segmenter under lup (se pileløvtæge for adskillelse). Gedebladløvtæge kan desuden forveksles med stor løvtæge, som dog er meget større, og som har spidse, udstående siderande på pronotum. Slank enebærtæge kan også ligne, men hos denne er det første antenneled meget kort og når kun en anelse ud over hovedets forkant. Hos gedebladløvtæge og de øvrige løvtæger er det første antenneled meget længere.

Biologi

Lever især af værtsplantens bær. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning sker om foråret, og nymfer træffes i juni-juli. De nye voksne tæger viser sig fra slutningen af juli eller i august. Der er én årlig generation.

Levested

Findes i skovlysninger, skovbryn og krat, hvor der vokser dunet gedeblad, som er artens værtsplante. Den kan muligvis også findes på andre arter af gedeblad. Dyrene flyver dog noget omkring og kan derfor også træffes på andre træer og buske. Overvintrer gerne i vissen vegetation under værtsplanterne.

Udbredelse

Gedebladøvtæge blev fundet som ny for Danmark i 2012, hvor flere eksemplarer blev fundet på en lokalitet tæt ved Gudhjem på Bornholm. Et enkelt individ blev desuden fundet samme år ved Utterslev Mose i Nordøstsjælland. Arten er muligvis overset og vil meget tænkeligt kunne findes andre steder her i landet – især i de østlige egne.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo