Kan meget let forveksles med almindelig løvtæge og gedebladløvtæge, og en helt sikker artsbestemmelse kan kun foretages ved at studere hannernes genitalsegmenter under lup. Hos pileløvtæge findes på undersiden af bagkropsspidsen to hårduske og to tydelige ”tænder”, som er placeret yderligt (se fotos ovenfor). Hos almindelig løvtæge er der også to hårduske og to små ”tænder”, som her er placeret tæt ved hårduskene. Hos gedebladløvtæge findes der kun de to hårduske og ingen ”tænder”. Pileløvtæge kan måske også forveksles med stor løvtæge, som dog er tydeligt større, og som kan kendes på de spidse, udstående siderande på pronotum. Slank enebærtæge ligner også, men hos denne er det første antenneled meget kort og når kun en anelse ud over hovedets forkant. Hos alle de øvrige løvtæger er det første antenneled meget længere.

Suger på værtstræernes knopper og frugter. Overvintrer som voksen tæge. Parring og æglægning sker fra maj frem til juli. Nymferne kan ses i juni-september, og de nye voksne tæger dukker op fra midten af august og kan nu findes frem til oktober. Der er én årlig generation.

Findes især i lysåbne moser, hvor der vokser femhannet pil, som er artens eneste værtstræ.

En ret sjælden og meget lokal art, som kun er kendt fra en række lokaliteter i Jylland, et par steder på Fyn og på Bornholm. Arten blev først videnskabeligt beskrevet i 1934, og her i landet blev den først konstateret på Bornholm i 1983. Den har dog antagelig været her længe og har blot været overset.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).