Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Lysegrøn med små, farveløse punkteringer på pronotum og scutellum. Antennerne er gulgrønne, de ydersted led dog delvist mørkebrune eller rødlige. Det inderste antenneled er kort og strækker sig kun en anelse forbi hovedets forkant. Scutellum har lys spids og små lyse pletter lige bag pronotum. Dækvingerne er grønne yderst, og inderst langs scutellum findes en meget karakteristisk rødbrun boomerang-formet tegning. Ben og bagkropsrand er grønne. Arten varierer ikke meget, og den skifter heller ikke farve i forbindelse med overvintringen. Nymfen er grøn med midtstillede røde pletter på bagkroppen. Længde 9-11 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med pileløvtæge, almindelig løvtæge og gedebladløvtæge. Slank enebærtæge kendes dog uden problemer fra alle tre arter på den boomerang-formede tegning på dækvingerne og på, at det første antenneled er ganske kort og kun strækker sig en anelse forbi hovedets forkant. Hos alle de øvrige løvtæger når det første antenneled tydeligt forbi hovedets forkant.

Biologi

Suger på bærrene på de forskellige værtsplanter. Overvintrer som voksen og kommer frem tidligt om foråret - hvis vejret er godt somme tider allerede i begyndelsen af marts. Parring og æglægning sker frem til midten af juni. Nymferne ses i juni og frem til oktober, og de nye voksne tæger viser sig fra august. Der er én årlig generation.

Levested

Findes på hedeagtige biotoper, hvor den lever på ene. Den træffes desuden i lysåbne skove, plantager, haver og parker, hvor den lever på cypres, thuja og andre indførte nåletræer. Overvintrer i vissen vegetation under værtsplanterne.

Udbredelse

Udbredt og ret almindelig – især i Jylland. Den er mere sjælden på Øerne, hvor den dog er i kraftig fremgang. Artens naturlige biotop – heder med enebærbuske – er i klar tilbagegang. Til gengæld har den været i stand til at etablere sig med betydelig succes på indførte nåletræer.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo