Kan forveksles med pileløvtæge, almindelig løvtæge og gedebladløvtæge. Slank enebærtæge kendes dog uden problemer fra alle tre arter på den boomerang-formede tegning på dækvingerne og på, at det første antenneled er ganske kort og kun strækker sig en anelse forbi hovedets forkant. Hos alle de øvrige løvtæger når det første antenneled tydeligt forbi hovedets forkant.

Suger på bærrene på de forskellige værtsplanter. Overvintrer som voksen og kommer frem tidligt om foråret - hvis vejret er godt somme tider allerede i begyndelsen af marts. Parring og æglægning sker frem til midten af juni. Nymferne ses i juni og frem til oktober, og de nye voksne tæger viser sig fra august. Der er én årlig generation.

Findes på hedeagtige biotoper, hvor den lever på ene. Den træffes desuden i lysåbne skove, plantager, haver og parker, hvor den lever på cypres, thuja og andre indførte nåletræer. Overvintrer i vissen vegetation under værtsplanterne.

Udbredt og ret almindelig – især i Jylland. Den er mere sjælden på Øerne, hvor den dog er i kraftig fremgang. Artens naturlige biotop – heder med enebærbuske – er i klar tilbagegang. Til gengæld har den været i stand til at etablere sig med betydelig succes på indførte nåletræer.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).