Kan først og fremmest forveksles med Sympherobius pygmaeus. Hos begge arter udgår der 2 sidegrene fra radius, men hos Sympherobius elegans er længderibberne ensfarvet brune, hos Sympherobius pygmaeus er længderibberne brune med lyse afbrydelser. Hos de to øvrige Sympherobius-arter: Sympherobius fuscescens og Sympherobius klapaleki udgår der 3 sidegrene fra radius. Sympherobius elegans kan desuden overfladisk forveksles med de små Sisyra-arter, som dog kendes på, at tværribberne i costalfeltet alle er uforkede. Hos Sympherobius elegans og de øvrige Sympherobius-arter er tværribberne i costalfeltet alle forkede.

Både larverne og de voksne er rovdyr, som jager små insekter og andre smådyr. Arten kan bankes af træer og buske, og den kommer også til lys. Adskillige af de danske eksemplarer er således fanget ved hjælp af en lysfælde placeret i 17,5 meters højde på taget af Zoologisk Museum i København. Man kender ikke meget til artens livscyklus, men overvintringen foregår sandsynligvis i det tredje larvestadie. Den voksne netvinge er på vingerne fra midten af juni og frem til sidst i september. Arten har én, muligvis to årlige generationer hos os.

Artens levesteder er løvskove, skovbryn, levende hegn og hække. Man finder den især på eg og bøg, men den kan også træffes på andre løvtræer. 

Sympherobius elegans er fundet hist og her i Danmark, og den må betragtes som temmelig sjælden. Der er flere nyere fund, de seneste i forbindelse med lysfældefangst i 17,5 meters højde på taget af Zoologisk Museum i København. Her blev der i perioden 1994-2001 registreret 14 eksemplarer.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).