Sympherobius klapaleki er ret let at kende. Den kan først og fremmest forveksles med Sympherobius fuscescens. Hos begge arter udgår der 3 sidegrene fra radius, men Sympherobius klapaleki kendes på, at de to inderste antenneled er gulbrune, de øvrige mørke. Hos Sympherobius fuscescens er alle antenneled ensfarvet mørke. Hos Sympherobius klapaleki er forvingernes tværribber desuden skyggede og står i kontrast til længderibberne. Hos Sympherobius fuscescens er tværribberne ikke skyggede eller fremhævede. Overfladisk kan Sympherobius klapaleki ligne flere af Sisyra-arterne, som imidlertid let kendes på, at tværribberne i costalfeltet er uforkede. Hos Sympherobius klapaleki og de øvrige Sympherobius-arter er tværribberne i costalfeltet forkede.

Både larverne og de voksne er rovdyr. Man finder sjældent arten, når man banker på traditionel vis, og noget tyder på, at Sympherobius klapaleki kun sjældent kommer til lys. Man kender ikke noget til artens livscyklus, men flyvetiden er fra maj til september. Der er én eller to årlige generationer.

Arten holder til på eg og andre løvtræer. Det enlige danske eksemplar blev banket af eg voksende i et læhegn med fortrinsvis løvtræer som eg, bøg og poppel. Undersøgelser fra Tyskland viser, at Sympherobius klapaleki oftest opholder sig højt oppe i trækronerne, og ved de tyske undersøgelser fangede man således arten ved hjælp af gule fangbakker, som var anbragt i 15 meter høje ege. 

Sympherobius klapaleki blev første og indtil videre eneste gang registreret her i landet den 12. august 2014, da et enkelt eksemplar blev fundet på en lokalitet i Østjylland. Arten er kendt fra flere mellemeuropæiske lande, og det ser ud til, at den i disse år breder sig mod nord.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).