Sympherobius fuscescens er ret let at kende. Den kan først og fremmest forveksles med Sympherobius klapaleki. Hos begge arter udgår der 3 sidegrene fra radius, men Sympherobius fuscescens kendes på, at antennerne er ensfarvet mørke. Hos Sympherobius klapaleki er de to inderste antenneled gulbrune, de øvrige mørke. Hos Sympherobius klapaleki er forvingernes tværribber desuden skyggede og står i kontrast til længderibberne. Hos Sympherobius fuscescens er tværribberne ikke skyggede eller fremhævede. Umiddelbart minder Sympherobius fuscescens også meget om svampeflorvingen Sisyra fuscata, men alle Sisyra-arterne kendes på, at tværribberne i costalfeltet er uforkede. Hos Sympherobius fuscescens og de øvrige Sympherobius-arter er tværribberne i costalfeltet forkede.

Både larverne og de voksne er rovdyr, som jager små insekter og andet småkryb. Arten kan bankes af træer og buske, og den kommer også til lys. Hunnen lægger sine æg i sprækker i bark eller ved roden af fyrretræets nåle. Æggene klækkes efter få uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve overvintrer. Først hen på foråret spinder larven en kokon, hvori den forpupper sig. Puppetiden varer et par uger, og flyvetiden strækker sig fra midt i maj til midt i september. Der er én årlig generation.

Arten træffes i varme og tørre nåleskove eller på heder med en spredt bevoksning af fyrretræer. Den findes især på skov-fyr.

Sympherobius fuscescens er sjælden i Danmark, hvor der er spredte fund fra lokaliteter i Jylland, på Sjælland og Bornholm. De fleste fund er gamle, men i forbindelse med lysfældefangst i 17,5 meters højde på taget af Zoologisk Museum i København blev der i perioden 1994-2001 registreret adskillige eksemplarer.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).