Sisyra nigra er den mørkeste af vore svampeflorvinger. Den kan forveksles med vore øvrige Sisyra-arter, men kendes på de sorte, ensfarvede antenner. Hos de andre arter i slægten har antennerne både mørke og lyse partier. Det er også tilfældet hos Sisyra terminalis, som endnu ikke er kendt fra Danmark, men som måske vil kunne findes hos os. Sisyra nigra kan desuden let forveksles med de små Sympherobius-arter, som dog kendes sikkert på, at tværribberne i costalfeltet er forkede. Hos Sisyra-arterne er tværribberne i costalfeltet alle uforkede.

Om natten er dyrene aktive, og de kommer gerne til lys. Arten lever både af små insekter og af ådsler, pollen, alger, svampe og honningdug. Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller i små grupper på grene og blade, som hænger ud over vandet. Æggene klækkes i løbet af 8-14 dage, og de små larver lader sig derefter falde ned i vandet, hvor de lever som snyltere på forskellige arter af ferskvandssvampe eller mosdyr. Der er tre larvestadier. Sent på sommeren er larven fuldt udviklet, og nu kravler den op på en træstamme, en gren eller en bropille i vandkanten. Her spinder den en gulhvid, oval kokon, hvori den overvintrer. Kokonen måler 3-4,5 mm. Larven forpupper sig først næste forår eller sommer, og puppetiden varer kun et par uger. Den voksne svampeflorvinge kan findes fra maj til september, og der er sandsynligvis kun én årlig generation hos os.

Findes ved søer og langsomt strømmende vandløb. Om dagen sidder dyrene gemt i træer og buske, men arten kan ofte nedbankes fra rød-el, pil, ask og andre træer, som vokser tæt ved vandet. På gode lokaliteter og på det rigtige tidspunkt kan man være heldig at nedbanke 10-15 dyr af det samme træ. 

Sisyra nigra er registreret i de fleste distrikter her i landet, og der mangler kun fund fra Nordvestsjælland. Arten er ret almindelig og kan af og til optræde i ganske stort tal.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).