Kan især forveksles med Sympherobius elegans. Hos begge arter udgår der 2 sidegrene fra radius, men hos Sympherobius elegans er længderibberne ensfarvet brune, hos Sympherobius pygmaeus er længderibberne brune med lyse afbrydelser. De to øvrige Sympherobius-arter: Sympherobius fuscescens og Sympherobius klapaleki kendes på, at der fra radius udspringer 3 sidegrene. Sympherobius pygmaeus kan desuden forveksles med de små Sisyra-arter, som dog kendes sikkert på, at tværribberne i costalfeltet alle er uforkede. Hos Sympherobius-arterne er tværribberne i costalfeltet alle forkede.

Både larverne og de voksne er rovdyr, som jager små insekter. Den kommer gerne til lys, og næsten alle danske eksemplarer er således fanget ved hjælp af en lysfælde placeret i 17,5 meters højde på taget af Zoologisk Museum i København. Hunnen lægger sine æg på undersiden af blade, og æggene klækkes efter få uger. Der er tre larvestadier, og den voksne larve overvintrer. Forpupningen sker om foråret, og puppetiden varer et par uger. Den voksne netvinge er på vingerne fra maj og frem til oktober. Arten har sandsynligvis to årlige generationer.

Levestederne er løvskove, og man finder især arten på eg. Undersøgelser fra både England og Tyskland viser, at Sympherobius pygmaeus og flere af de andre Sympherobius-arter oftest opholder sig højt oppe i trækronerne, og derfor finder man sjældent arten, når man banker på traditionel vis.

Sympherobius pygmaeus er sjælden. Der kendes et par meget gamle fund fra Sønderjylland og et nyere fra Østjylland (1976), men ellers er arten kun fundet i forbindelse med den nævnte lysfældefangst på taget af Zoologisk Museum. I alt er her i perioden 1992-2001 samt i 2012 registreret 65 eksemplarer, så sandsynligvis drejer det sig om at eftersøge arten i stor højde.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).