Ligner især Hemerobius pini, Hemerobius contumax og Hemerobius fenestratus, men udfarvede eksemplarer kendes uden de store problemer på det skinnende sorte hoved og de meget spraglede vinger. Nyklækkede, ikke udfarvede individer kan dog være meget vanskelige at adskille fra de nævnte tre arter. Overfladisk minder Hemerobius atrifrons desuden om en lille udgave af Wesmaelius quadrifasciatus, som også har meget spraglede vinger. Denne art kendes dog på tværribben mellem radius´ inderste gren og media - og tværribben mellem de to inderste sidegrene. Sådanne tværribber findes ikke hos Hemerobius atrifrons.

Både larverne og de voksne er rovdyr, som lever af små insekter og andet småkryb. Arten kan bankes ned, og den kommer også til lys. Efter parringen lægger hunnen sine æg i sprækker i bark eller ved roden af lærketræets nåle. Æggene klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Hen på efteråret spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig det følgende forår, og tiden som puppe varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes fra begyndelsen af maj og frem til midten af september, og der er sandsynligvis to årlige generationer hos os.

Arten findes på nåletræer. Den træffes først og fremmest på lærk, sjældnere gran. Levestederne er skove og plantager, og man finder den især i solvarme skovbryn eller hegn. 

Hemerobius atrifrons er sjælden her i landet, og der kendes kun få eksemplarer. Der er registreret nogle få eksemplarer fra Nordøstsjælland, et enkelt fra Lolland-Falster-Møn, og i 1975 blev der fundet to stk. på Anholt. Der er et enkelt nyere fund fra Fyn (2008), og i 2014 og 2015 er der fundet flere eksemplarer på lokaliteter i Østjylland.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).