Kan især forveksles med tre af vore andre Hemerobius-arter, nemlig Hemerobius pini, Hemerobius fenestratus og Hemerobius atrifrons. Hos Hemerobius atrifrons er hovedet skinnende sort, mens det er brunt hos Hemerobius contumax. Hos Hemerobius pini spreder forvingens to rækker af tværribber sig op mod forkanten af vingen, mens de hos Hemerobius contumax er helt parallelle. Hemerobius fenestratus kendes på, at forvingens to rækker af tværribber er forskellige. På den inderste række er tværribberne mørke og skyggede, på den yderste er tværribberne uden skygger og nærmest usynlige.

Man kender ikke artens tidlige stadier, men den voksne netvinge kan bankes, og det samme gælder sikkert også for larven. Arten kommer til lys ligesom alle dens nære slægtninge. Biologi og livscyklus kendes ikke, men der er uden tvivl tre larvestadier. Overvintringen foregår sandsynligvis i det tredje stadie, som det også er tilfældet hos mange af de øvrige Hemerobius-arter. Hos os er arten fundet i en periode fra begyndelsen af maj og frem til sidst i august, men antallet af årlige generationer kendes ikke.

Arten er knyttet til lokaliteter med nåletræer. Man finder den på fyr, gran og lærk, bl.a. i tæt nåleskov med gamle, delvis halvvisne fyrre- og grantræer.

Hemerobius contumax er sjælden, og den optræder som regel meget fåtalligt. Den er fundet i alle distrikter, bortset fra Nordvestsjælland, men der er langt mellem fundene, og langt de fleste registreringer er meget gamle. Arten findes dog stadig her i landet - i 2014 er den således fundet  i både Nordvestjylland og i Østjylland.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).