Kan let forveksles med tre af vore mere sjældne Hemerobius-arter: Hemerobius contumax, Hemerobius fenestratus og Hemerobius atrifrons. Hemerobius atrifrons kendes på, at hovedet er skinnende sort, mens det er brunt hos Hemerobius pini. Hemerobius contumax, kendes fra Hemerobius pini på, at forvingens to rækker af tværribber er helt parallelle, mens de udvider sig mod forkanten af vingen hos Hemerobius pini. Hemerobius fenestratus kendes på, at forvingens to rækker af tværribber fremstår uens. På den inderste er tværribberne mørke og skyggede, på den yderste er tværribberne uden skygger og næsten usynlige.

Larverne og de voksne er rovdyr, som jager forskellige slags små insekter. Både larver og voksne kan bankes af værtstræerne, og arten kommer desuden ivrigt til lys. Hunnen lægger sine æg ved roden af fyrre- eller grannåle. Æggene klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Hen på efteråret spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den overvintrer. Den forpupper sig det følgende forår, og tiden som puppe varer et par uger. Den voksne netvinge kan findes fra begyndelsen af maj og frem til slutningen af september. Der er sandsynligvis to årlige generationer hos os.

Hemerobius pini er knyttet til varme og tørre lokaliteter med nåletræer. Man finder den især på skov-fyr, men også på bjerg-fyr og gran. Levestederne er meget forskellige. Man kan finde arten i alle slags fyrre- og granskove, i sandede vestjyske plantager samt i klitter og på heder med en spredt bevoksning af fyr.

Arten er udbredt i det meste af landet, og lokalt kan den optræde i temmelig stort tal. Den deler levesteder med Hemerobius stigma, og man kan tit banke begge arter ned fra det samme træ.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).