Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks netvinger" ved Ole Fogh Nielsen 09-08-2021

Hoved og forkrop er ensfarvet skinnende rødbrune eller gulbrune, bagkroppen er brun. Forvingerne er gullige eller svagt rødlige med små, mørke skygger og pletter. Vingemærket er rødligt - både på forvinger og bagvinger. Bortset fra det rødlige vingemærke er bagvingerne klare og gennemsigtige. Forvingelængde: 6-8,5 mm.

Forvekslingsmuligheder

Hemerobius stigma er ret let at kende, og den kan kun forveksles med Hemerobius nitidulus. Hos denne art er hoved og forkrop også ensfarvet brungule - ligesom det ses hos Hemerobius stigma. De to arter adskilles dog let ved hjælp af forvingernes udseende. Hos Hemerobius nitidulus er længderibberne fint brunprikkede, men ellers er vingerne uden skygger eller pletter. Hos Hemerobius stigma er der på forvingerne talrige små, mørke skygger og pletter.

Biologi

Larverne og de voksne er rovdyr, som lever af mange slags små insekter, edderkopper og andet småkryb. Både larver og voksne kan bankes af værtstræerne, og arten kommer også til lys.
Hunnen lægger sine æg under skællene ved roden af fyrre- eller grannåle eller på små kviste. Æggene klækkes efter et par uger, og der er tre larvestadier. Før overvintringen spinder den voksne larve en silkekokon, hvori den tilbringer vinteren. Den forpupper sig det følgende år, og puppetiden varer to-tre uger. Den voksne netvinge kan findes i en lang periode fra midt i april og frem til slutningen af september. Der er mindst to årlige generationer hos os, men muligvis helt op til fem længere sydpå i Mellemeuropa. Her er den voksne netvinge fundet i alle årets måneder, og her sker det også, at arten overvintrer som voksen.

Levested

Arten er bundet til nåletræer. Man finder den især på skov-fyr, men den kan også træffes på bl.a. bjerg-fyr og gran. Levestederne er meget forskellige, og man kan finde arten i tætte fyrre- og granskove, i sandede vestjyske plantager samt på heder med en spredt bevoksning af fyr. 

Udbredelse

Hemerobius stigma er registreret i alle de danske distrikter. Den er meget almindelig, og det er én af de arter, man finder i størst tal, hvis man leder på lokaliteterne på det rigtige tidspunkt.

Kilde

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo