Minder om flere af vore andre florvinger. Sikre kendetegn er dog tværribben mellem radius´ inderste gren og media samt tværribben mellem de to inderste grene. Kun hos den nære slægning Wesmaelius concinnus findes begge disse tværribber. De to arter er dog lette at adskille. Hos Wesmaelius concinnus er hoved og forkrop ensfarvet okkergule, hos Wesmaelius quadrifasciatus er hoved og forkrop mørkebrune med et gulligt midterbånd. Forvingerne hos Wesmaelius quadrifasciatus er desuden spraglede med mørke skygger og tegninger.

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af små insekter og andet småkryb. På lune sommeraftener kommer arten til lys. Hunnen lægger sine æg i sprækker i bark eller mellem skællene ved roden af lærketræets nåle. Æggene overvintrer, hvilket kun sjældent er tilfældet hos vore netvinger. Æggene klækkes om foråret, og larverne opholder sig på lærketræets grene mellem nålene. Der er tre larvestadier, og når larven er voksen, spinder den en silkekokon, hvori den forpupper sig. Kokonen måler ca. 6 x 3,5 mm. Puppetiden varer få uger, og de voksne netvinger kan findes fra juni og frem til midt i august. Der er én årlig generation.

Lever på nåletræer - først og fremmest lærk. Den kan træffes i skove og plantager, men man finder den især i solvarme skovbryn eller hegn. Arten er meget lokal, men den kan af og til optræde i antal, og man kan være heldig at nedbanke adskillige individer fra den samme gren. 

Lever på nåletræer - først og fremmest lærk. Den kan træffes i skove og plantager, men man finder den især i solvarme skovbryn eller hegn. Arten er meget lokal, men den kan af og til optræde i antal, og man kan være heldig at nedbanke adskillige individer fra den samme gren. 

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).