Minder om flere af vore andre florvinger, men kendes ved hjælp af tværribben mellem radius´ inderste gren og media og tværribben mellem de to inderste grene. Kun hos den nære slægning Wesmaelius quadrifasciatus optræder begge disse tværribber. De to arter er dog lette at adskille. Hos Wesmaelius concinnus er hoved og forkrop ensfarvet okkergule, hos Wesmaelius quadrifasciatus er hoved og forkrop mørkebrune med et kontrasterende gulligt midterbånd.

Både de voksne netvinger og larverne er rovdyr, som jager forskellige slags små insekter. Arten kan bankes ned fra fyrretræer, og den kommer desuden til lys. Efter parringen lægger hunnen sine æg i sprækker i bark eller under skællene ved roden af fyrrenåle. Ægget overvintrer, hvilket kun forekommer hos ganske få af vore netvinger. Æggene klækkes om foråret, og larverne lever på fyrretræerne. Der er tre larvestadier, og når larven er voksen, spinder den mellem nålene en kokon, hvori den forpupper sig. Puppetiden varer få uger, og de voksne netvinger kan findes fra slutningen af maj og frem til begyndelsen af august. Der er én årlig generation.

Levestederne er både fyrreskove og hedeområder med spredt bevoksning af fyrretræer - ofte på tørre og sandede lokaliteter. Man finder især arten på skov-fyr, men i klitplantagerne ved den jyske vestkyst er den også fundet den på bjerg-fyr.

Wesmaelius concinnus er fundet i det meste af landet, men er endnu ikke registreret i Nordvestjylland og på Sydsjælland. Den må betragtes som lokal og ikke almindelig.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).