Kan forveksles med andre sølvskinnende fisk med store skæl, f.eks. helt, snæbel, skalle og strømskalle. Den høje og lange rygfinne er dog altid et sikkert kendetegn, som stallingen ikke deler med andre arter. Takket være sin fedtfinne (findes hos alle laksefisk) mellem ryg- og halefinnen kan den heller ikke forveksles med skaller eller andre karpefisk.

Stallingen æder, hvad der er tilgængeligt i en passende størrelse. Det vil sige alt fra vandinsekter til småfisk, som mindre skaller eller hundestejler. Mindre stallinger danner normalt stimer, mens de største fisk lever alene. Yngletiden er fra marts til juni. Stallingen benytter de samme gydepladser som ørreden, som dog først gyder om efteråret. Der skal være en god strøm i vandløbet, og bunden skal helst være af grus i ærtestørrelse iblandet større sten. Her finder hannen et område, som han forsvarer mod andre hanner. Hunnen lægger sine æg i en 3-4 cm dyb grube i bunden. Efter gydningen forlader de voksne gydepladsen. Fiskene kan leve i op til 24 år, men bliver normalt højst 12 år gamle.

Lever især i vandløb, helst med iltrigt vand og en jævn til god strøm. Stallingen opsøger dog også gerne langsomtstrømmende vandløb med bredder på 5-25 m. Fiskene opholder sig ofte midt i vandløbene. Arten foretrækker en vandtemperatur lidt under 18 °C, mens kan leve fra 0 °C til 25 °C. Fiskene kan også vandre ud i søer, ligesom de kan leve i ganske svagt brakvand.

Forholdsvis sjælden og findes i den sydlige halvdel af Jylland, især mod vest. Måske findes stallingen også i Odense Å-systemet som resultat af en ulovlig udsætning i 1990'erne.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.