Tangspræl, buskhoved og spidshalet langebarn har en separat halefinne, mens halefinnen hos Sars' porebrosme er forbundet med ryg- og gatfinnen, så de danner en sammenhængende bræmme. Almindelig ålebrosme har en tykkere krop og sorte pletter forrest i rygfinnen. Og så mangler den Sars' porebrosmes tydelige sanseporer langs kæberne. Ålekvabben har et karakteristisk indhak bagest i rygfinnen og er kraftigere bygget.

Føden består af små krebsdyr, børsteorme og små muslinger. Sars’ porebrosme er en bundfisk og en koldtvandsfisk, men alligevel relativt varmekrævende, da den normalt lever ved 0-6 °C. Yngleadfærden er dårligt kendt, men i Oslofjorden yngler arten fra april og muligvis til august. Bliver mindst op til seks år.

Lever på havbunden, som regel på 150-600 meters dybde, men er fundet op til 60 meters dybde. Arten lever på blød bund.

Sjælden i danske farvande og findes formodentlig kun i den dybe del af Skagerrak og det nordlige Kattegat.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Arten er opkaldt efter den norske professor og marinbiolog G.O. Sars (1837-1927), der fangede typeeksemplaret (det eksemplar, som arten er blevet beskrevet ud fra) i Hardangerfjorden i Norge i september 1869.