#89791 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Aborreordenen / Buskhovedfamilien / Chirolophis /

Lille til mellemstor bundfisk. Hovedet er kort og bredt og forsynet med to par grenede, hudvedhæng over øjnene. Det forreste par er noget mindre end det bageste, der er meget iøjnefaldende. Hovedets overside har også en række mindre hudlapper, og de forreste to til fire finnestråler kan også have et busket hudvedhæng. Rygfinnen er forholdsvis lav og meget lang. Farven er meget varierende. Grundfarven er oftest lys brun eller rødlig med en mørkere marmorering. Langs rygfinnens basis findes ofte en række store, lyse pletter. Er normalt 15-20 cm, men kan blive op til 30 cm.
Forvekslingsmuligheder
Kendes let fra alle vore andre fiskearter på de iøjnefaldende hudvedhæng over øjnene.
Biologi
Føden består af børsteorme, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse dyr. Der findes ikke meget viden om fiskenes levevis. Fiskene svømmer med åleagtige bevægelser langs bunden, og dykkere beskriver, hvordan fiskene nærmest ”kravler” rundt på vragene. Bliver de skræmt, svømmer de hurtigt i skjul. Fiskene lever alene med undtagelse af yngleperioden, og de voksne er sandsynligvis rimelig standfaste. Der ses også flest fisk om sommeren, da fiskene om vinteren ligger skjult under stenene og vogter æg. Gydetiden er oktober til december, og i Danmark er der kun fundet æg i Lillebælt.
Levested
Buskhoveder er tilknyttet bunden, og de findes oftest på 10-30 meters dybde. Om vinteren trækker de ud på dybere vand, ned til 400 meters dybde. Arten findes primært på hård bund med sten, klipper og tangplanter, hvor der er egnede skjul. I vore farvande, hvor dybtliggende stenrev er forholdsvis sjældne, er en stor andel af observationerne gjort på skibsvrag.
Udbredelse
Forholdsvis sjælden, men kan lokalt være ganske talrig, omend kendskabet til udbredelsen ikke er særlig stort. Den er truffet ved vrag i Øresund, Kattegat og Skagerrak, ligesom den holder til på skrænterne i den smalle og meget strømrige del af Lillebælt. I de senere år er buskhoveder også set adskillige gange af dykkere ved Storebæltsbroens bropiller.
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: