Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021

En lille saltvandsfisk. Kroppen er meget lang, tynd og tydeligt sammentrykt. I overgangen mellem rygfinnen og selve ryggen findes som regel 9-15 (oftest 10-12) karakteristiske sorte pletter, der især for de forrestes vedkommende er omkranset af en smal hvid eller hvidgul ring. Hovedet er nærmest trekantet, idet det er mere sammentrykt foroven end forneden. Øjnene sidder tæt sammen højt på hovedet, og snuden er kort og afrundet. Munden er lille og peger skråt opad. Grundfarven er oftest gulbrun eller gråbrun, men kan også være rødlig. Kroppen er specielt hos de yngre eksemplarer stærkt marmoreret med uregelmæssige, lodrette, mørkebrune bånd og mønstre, eventuelt med lysere pletter. Under øjet ses et mørkt, lodret bånd. Kan blive op til ca. 29 cm.

Forvekslingsmuligheder

Med de iøjnefaldende 9-15 øjepletter langs ryggen er der ikke stor fare for forveksling med andre arter.

Biologi

Føden består af små bunddyr, som primært fanges om natten. Særligt tanglopper er et vigtigt fødeemne. Fiskene er meget hårdføre, og valget af levested afhænger mere af bundtype og føde, end det afhænger af temperatur og saltholdighed. Når tangspræl ligger stille på bunden, er hovedet som regel løftet en smule. Fiskene lever alene med undtagelse af yngletiden, men man finder ofte flere eksemplarer i samme område. De gyder fra november til marts. Æggene vogtes af enten hannen, hunnen eller af begge køn, der også vifter vand hen over dem frem til klækningen, der sker efter 40-60 dage. I den tid tager fiskene ikke føde til sig. Efter et halvt år bliver larverne bundlevende, og da er de cirka 3,5 cm. Kan blive op til 12 år.

Levested

Lever på havbunden især i områder med hård bund med mange skjul, som sten, klipper og tangplanter, men den findes også i områder med ålegræs. Tangspræl findes fra kysten og normalt ud til ca. 30 meters dybde, om vinteren ned til 110 meters dybde. I områder med tidevand, bliver fiskene ofte liggende tilbage i tidevandssøer og på land under sten eller i vådt tang, når vandet trækker sig tilbage.

Udbredelse

Almindelig i danske farvande dér, hvor der findes egnede levesteder, herunder i vore fjorde.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo