Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En lille til mellemstor ferskvandsfisk. Kroppen er forholdsvis høj og sammentrykt. I form er den en mellemting mellem brasen og skalle. Alle finner på nær rygfinnen, der er brunlig, er mere eller mindre røde. Særligt er gat- og bugfinner kraftigt røde. Øjnene er orangerøde. Ryggen er brungrøn og siderne er bronzefarvede (yngre fisk er mere sølvskinnende). Forkanten af rygfinnen sidder længere tilbage end forkanten af bugfinnerne. Bugen danner en køl mellem bugfinnerne og gatfinnen. Munden peger skråt opad og har tydeligt underbid. Bliver sjældent længere end 30 cm, men kan blive op til ca. 50 cm og veje godt 2 kg.

Forvekslingsmuligheder

Kendes fra skallen på, at forkanten af rudskallens rygfinne sidder længere tilbage end forkanten af bugfinnerne. Og så er rudskallen normalt også mere bronzefarvet en skallen og har mere kraftigt røde finner. Rudskalleyngel og regnløje-yngel ligner hinanden. Hos rudskalleyngel er kropsformen lidt højere, og rygfinnen sidder knap så langt tilbage som hos regnløjen. I praksis skal man dog ofte have begge arter sammen for at være helt sikker.

Biologi

Føden består af plantedele fra f.eks. vandaks, vandpest, tusindblad, kransnålalger og åkandeblade, men også af vanddyr, som insekter, orme, snegle og småfisk. En stor del af føden indtages ved overfladen, hvilket den opadvendte mund er velegnet til. Rudskaller danner stimer, gerne med andre karpefisk. De er varmeelskende, og de er gerne inaktive om vinteren, men går dog ikke i dvale. Yngletiden ligger i maj og juni, og hannen skubber under stor plasken hunnen ind i bevoksning, hvor æggene bliver lagt. Fiskene kan leve i op til ca. 20 år.

Levested

Lever i søer, moser, langsomtstrømmende åer og gadekær. Rudskallen er meget sjælden i hurtigere strømmende åer. Den holder især til i rørsump ved bredden og i grødebælter. Arten tåler desuden brakvand, men er ikke almindelig i brakvand herhjemme.

Udbredelse

Almindelig i ferskvand i det meste af landet. Dog mangler rudskallen på Bornholm og nogle af de lidt større øer, såsom Samsø og Ærø. Den er desuden et sjældent syn i brakvand.

Kilde

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo