Multearterne kendes på de to korte, veladskilte rygfinner og på, at bugfinnerne sidder et stykke længere tilbage end brystfinnerne. Rimter og karpefisk har f.eks. kun én rygfinne. Hos tyklæbet multe er overlæben opsvulmet (større end pupillens diameter) og på den nederste del forsynet med vortelignende papiller, mens den er glat og tyndere end pupillens diameter hos tyndlæbet multe. Guldmulten mangler en sort eller grålig plet ved basis af brystfinnerne, som findes hos tyndlæbet multe. Multeyngel har flere karaktertræk tilfælles med stribefisk. Disse har dog en karakteristisk stribe langs siden.

Føden består af mikroalger og meiofauna (dyr mindre end 0,5 mm). Føden indtages hovedsagelig ved at skrabe overflader eller ved at filtrere ophvirvlet materiale med gællegitterstavene. Den tyndlæbede multe er en stimefisk, der tåler store udsving i saltholdigheden. Den yngler i havet et stykke fra kysten og vokser op i brakvand og den nedre del af vandløbene. Fiskene kan blive op til 10 år gamle.

Lever normalt helt kystnært og ofte i brakvandsområder og den nedre del af vandløb. Arten holder til i de frie vandmasser, men finder primært sin føde på eller nær havbunden.

En sjælden sommer- og efterårsgæst i danske farvande. Den er kun med sikkerhed fundet ca. 10 gange herhjemme.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.