Multer kendes fra andre fisk på de to korte og veladskilte rygfinner, hvoraf den forreste består af fire kraftige pigstråler. Indbyrdes forveksles de tre danske arter til gengæld ofte, og alle tre arter kan have gyldne områder på gællelåget. Fra tyndlæbet multe kendes den bl.a. på sine længere brystfinner, der, når de foldes fremad, når forbi øjets bagkant hos guldmulten, mens de ikke når til øjet hos voksne eksemplarer af tyndlæbet multe. Tyndlæbet multe har endvidere en sort eller grålig plet ved basis af brystfinnerne, som ikke findes hos guldmulten. Tyklæbet multe har en opsvulmet overlæbe, der er tykkere end pupillens diameter. Juvenile fisk hos de tre arter kan være så godt som umulige at kende fra hinanden. Multeyngel minder lidt om stribefisk, men stribefisk har en karakteristisk stribe langs siden.

Guldmulten er en stimefisk, der, selvom den især opholder sig i vandsøjlen, søger føde ved og på bunden. Føden består af fastsiddende mikroalger og meiofauna, altså dyr mindre end 0,5 mm. Føden indtages ved at skrabe overflader med biofilm/detritus og ved at filtrere vandet for ophvirvlet materiale vha. gællegitterstavene. Ved Sydengland yngler arten primært fra juli til september. Kan leve i op til 14 år.

Opholder sig oftest helt kystnært og ofte i brakvandsområder, men kun undtagelsesvist i ferskvand.

En meget sjælden sommer- og efterårsgæst i de danske farvande. Den er registreret i de fleste af vores havområdet og en række fjorde, men arten er ikke fundet i Østersøen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.