Ingen fotos...

Beskrivelse

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021

En lille saltvandsfisk. Kroppen er slank og lettere sammentrykt. Der er to veladskilte og ret korte rygfinner. De levende fisk er halvgennemsigtige, mens de døde er ugennemsigtige. Ryggens farve er grågrøn, mens siderne og bugen er hvidlige. Langs siden løber fra hoved til halefinne et skarpt afgrænset sølvskinnende bånd, der dækker halvdelen af fjerde skælrække samt femte og halvdelen af sjette. Båndet kan være afgrænset af smalle mørkere bånd. Snuden er stump, hovedet er lille og udgør en fjerdedel af længden. Munden er forholdsvis stor. Den har underbid og peger skråt opad, men skydes frem, når den åbnes. Er normalt 12-16 cm, men kan blive op til 21 cm og veje godt 70 g.

Forvekslingsmuligheder

Med sit sølvskinnende udseende forveksles stribefisk let med f.eks. små sild samt brislinger og ansjoser, hvor specielt den sidstnævnte også kan have en sølvstribe langs siden. De to rygfinner adskiller dog let stribefisken fra de fleste andre sølvskinnende fisk i vore farvande. Mest ligner den multerne, som også har to rygfinner. Multer mangler imidlertid den kraftigt sølvskinnende stribe langs siden, og den forreste rygfinne består hos multerne af kun fire kraftige pigstråler (syv til ni bøjelige pigstråler hos stribefisken). Desuden bliver multerne meget større end stribefiskene.

Biologi

Føden består overvejende af små planktondyr (overvejende krebsdyr), fiskeæg og -larver. I Den Engelske Kanal og den sydlige del af Nordsøen yngler fiskene om sommeren. Efter yngletiden foretager de voksne fisk fødevandringer nordpå langs kysten, hvilket stemmer overens med, at de danske registreringer overvejende er sket fra midten af maj til begyndelsen af oktober. Kan leve i op til mindst fire år.

Levested

Lever i kystzonen nær havoverfladen, gerne på åbne kyster i områder med sandbund eller ålegræs. Fiskene findes også i marskområder og havneområder, og de tåler brakvand.

Udbredelse

Sjælden i danske farvande og kun fundet få gange.

Kilde

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo