Uglen adskiller sig fra andre uglearter på dens enorme størrelse.

Stor hornugle lever af fugle og pattedyr, særligt af ringduer, krager, pindsvin, mosegrise og brune rotter, men generelt tager uglen, hvad der er tilgængeligt. Om dagen sidder uglen skjult oppe i et træ eller i en busk, om natten jager den. Uglen har en kraftig og dyb tuden, der kan høres på op til 4 kilometers afstand, og som har givet den sit latinske navn Bubo bubo. Den kan oftest høres i månederne januar til marts, hvor hannerne er mest aktive. Den er primært standfugl i sit yngleområde, men er observeret strejfende i afstande på 100 kilometer. Uglens reproduktion er lav, men uglen kan til gengæld blive ret gammel. Den ældste ugle, der er blevet registreret i naturen, var 19 år, men i fangenskab kan den blive op til 60 år. Yngletiden er fra februar til juli, hvor hornuglen får 1 kuld på 2-4 æg, der har en rugetid på 34-36 dage og en ungetid på 50-60 dage.

Uglen yngler ofte på skrænter i grusgrave nær skov, hvor reden ofte placeres på jorden, eller i gamle rovfuglereder i skove, men den er også observeret i bygninger nær og i byer. Uglerne synes ikke at stille store krav til yngleområdet andet end ro i yngletiden.

Stor hornugle uddøde i Danmark i slutningen af 1800-tallet grundet jagt og ægsamling, men er genindvandret efter tyske udsætninger af uglerne fra opdræt i 1980'erne. Uglens udbredelse går fra Europa op til trægrænsen, østpå gennem store dele af Asien, til Stillehavet og det nordlige Afrika.

Miljøstyrelsen

Stor hornugle i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Ugler_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Tidligere var stor hornugle meget eftertragtet af mennesker. Ungerne blev fanget og opdrættet til såkaldte kragefugle. De lokkede krager til, hvilket gjorde det lettere for jægerne at skyde dem. Den er kun registreret i Jylland.